8. marts 2007

En oplevelse for livet med personlig og faglig udvikling i særklasse?

Revisor med HD(R) eller CMA søges til Grønlands Revisionskontor A/S i Nuuk.

Som revisor i Grønland har du mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en oplevelse for livet.

Det faglige niveau i Grønland er på højde med Danmark og der er muligheder for videreførelse af studier (HD og CMA).

Den enkelte medarbejder får hurtigt et ansvar for egen kundeportefølje. Vore kunder udgør et bredt udsnit af det grønlandske erhvervsliv med entreprenørvirksomheder, handelsvirksomheder, IT virksomheder, større trawlere m.v.

I fritiden er mulighederne åbne for f.eks. skisport, sejlads, fiskeri, jagt, naturskønne vandreture ligesom byen Nuuk byder på såvel caféliv, kulturhus, biograf og sport i alle genrer.

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed i udvikling.

Ansættelse er for minimum 2-3 år og forhandles individuelt. Vi betaler dine rejseomkostninger for dig og din eventuelle samlever, og stiller ligeledes bolig til rådighed i hele ansættelsesperioden. Der ydes endvidere en årlig feriefrirejse Grønland - Danmark t/r.

Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Skatterne i Grønland er væsenligt lavere end i Danmark.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Statsautoriseret revisor Per Laugesen (pdl@remove-merevisor.gl) eller statsautoriseret revisor Knud Østergaard (kno@remove-merevisor.gl). Du kan også ringe til os på 00299 32 31 33.